Sådan opdagede jeg min stress,  Stress

Sådan opdagede jeg min stress

Den kom snigende .. Øv, stress er en svær ting! Den er ikke kun svær, fordi man selv bøvler med en masse symptomer og en krop og et sind, der pludseligt ikke er til at kende, men også fordi omverdenen har svært ved at forstå, acceptere og ikke mindst tro på, at stressen faktisk er der, var der og er meget voldsomt.

28 år og ramt af stress.

Da jeg efter endt barsel startede på job igen gik det hele godt, trods en meget følelsesmæssig hård start for mig. I løbet af et par måneder opdagede jeg dog, at jeg (blandet andet) fik sværere og sværere ved at trække vejret. Jeg hev konstant efter vejret og havde meget trykken og stikken i brystet.

Jeg fik taget flere coronatests, da jeg tænkte det måtte være det men alle var negative. Efter et par måneder ringer jeg til lægen. Min omgangskreds havde stille – efter at have hørt mine symptomer – nævnt stress, men jeg strøg det hen, da “Jeg jo ikke er sådan en der rammes af stress, jeg klarer det hele”

Jeg taler med lægesekretæren og efter at have forklaret mine symptomer og fået påvist en negativ coronatest siger lægesekretæren “Hmm Anna, har du før lidt af stress eller angst” og igen her var mit svar “Nej aldrig, der er godt nogen andre, der også har nævnt det, meeen det tror jeg nu ikke”, samtidig tænkte jeg jo også “Jeg er jo ikke sådan en, der får stress, jeg klarer det hele”.

Lægesekretæren mente, jeg skulle komme ned og tale med lægen, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Hos lægen blev jeg dog mødt med en lidt anden tilgang. Jeg forklarede, hvordan jeg havde det og han spurgte lidt ind til, hvordan jeg var som person, mor osv. Jeg nævnte, at flere, inklusiv hans lægesekretær, havde nævnt at mine symptomer evt kunne skyldes stress, men at jeg ikke vidste om det var det, da jeg jo aldrig havde haft stress før. Og da jeg heller ikke tænkte, at jeg var den “type”, for jeg klarer jo som skrevet alt. Efter at have taget forskellige test for at sikre, jeg ikke fejlede noget fysisk, kiggede han på mig og sagde “jamen du ligner jo ikke en der har stress”. Kommentaren kom meget bag på mig og undrede mig også meget. Det var jo ikke var mig selv, der sagde jeg havde stress, tværtimod, det var faktisk hans egen lægesekretær, der havde nævnt det.

Lægen konkluderede, at der intet var galt, men sendte mig dog, på vej ud af døren, lige et stress skema jeg kunne kigge på derhjemme. Han gav mig ingen info om, at skemaet skulle sendes tilbage og at det skulle gennemses af lægen.

Da jeg kom hjem, havde jeg en lidt underlig følelse. Men besluttede mig alligevel for at se på det skema, han havde sendt. Jeg svarede og sendte det tilbage til lægen.

  • Til de af jer, der ikke har set sådan et skema, så skal man svare på spørgsmål såsom “jeg sover dårligt om natten” og så skal man sætte kryds i den rubrik, der passer f.eks. Hele tiden, over halvdelen af tiden, ofte, under halvdelen af tiden, sjældent, aldrig. Hvert spørgsmål giver et hvis antal “point”. Disse “point” samles når alt er besvaret og ud fra dem kan man læse, hvor højt man score på stress-skalaen.

Jeg har som sagt aldrig kendt til stress andet en perifert. Jeg havde heller aldrig set sådan et skema før og vidste derfor ikke, hvornår man scorer højt eller lavt på stressskalaen.

Jeg ventede en uge og da der stadig intet svar var kommet på skemaet, ringede jeg til lægen igen. Jeg fik en tid, denne gang hos en anden læge i lægehuset. Hun aflæste skemaet og blev meget alvorlig. Jeg scorede åbenbart meget højt. Min opfattelse af mig selv som “nej ikke mig, jeg er ikke sådan en, jeg får ikke stress jeg klarer alt” faldt fuldstændig til jorden og bum, 2 måneder efter opstart på job bliver jeg sygemeldt med stress i en alder af 28 år, wifey til en dejlig mand og som mor med en lille søn der på et tidspunkt var ca. 15 måneder.

Det var ikke særlig sjov og det viste sig at stressen skulle medbringe endnu mere kaos i mit liv end jeg havde troet var muligt. Det siges, at stress har to følgesvende angst og depression.  Jeg var heldigvis så heldig, at jeg opdagede stressen i tide til ikke at møde depressionen. Og heldigvis for mig er angsten også kun en der sjældent og kort kommer på besøg.

I mine næste post vil jeg forklare min oplevelse af ensomhed med stress og hvordan stressen har påvirket min hverdag.

Jeg håber, I har lyst til at læse med og måske kan mine erfaringer give dig, der læser, ro i ikke at være alene om at føle, at tingene nogle gange falder til jorden og at man derfor må tage en drejning i sit liv.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.